Skov og natur omkring Arnum
Arnum er omkranset af skove og natur. Mod nord finder du Stensbæk Plantage og mod syd Lindet Skov. Begge hører under Naturstyrelsen Vadehavet. Sammen med Varming og Nørbæk Plantager, Enderupskov, den privatejede Brogård Plantage samt engene og hederne omkring Gelsåen udgør Stensbæk Plantage et samlet natur- og skovområde på over 2.000 hektar.
I begge skove er der hundeskove og afmærkede stier til gå-ture. I Stensbæk Plantage er der derudover også afmærkede stier til ryttere og deres heste.
Læs mere om Stensbæk Plantage her og Lindet skov her